Aktuelle tilbud

Påskehygge på Pejsegården

Du kan vælge mellem et dejligt ophold incl. kaffe med hjemmebag, 2 retters menu efter køkkenets valg og dejlig morgenkomplet.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse KUN 595,- kr.

Luksus påskefrokost Ta-selv-bord fra kl. 12.00-15.00 alle påskedage.

Pris: voksne 210,- kr. børn 95,- kr.

Lækker aftenmenu – spis alt hvad du ka’! kl. 18.00-21.00 I Dillen

Voksne: Oksehøjreb m/sauce barbeque, salat, bagt kartoffel og ta’ selv isbar   
                                                                                                       kr. 200,00
Børn: Spaghetti & kødsauce samt ta’ selv isbar                    kr. 95,00

Kæmpe kagebord - 2. Påskedag fra kl. 14.00 til 16.00.
Hjemmebagte boller, “Mormor-kringle”, tærter, lagkage, pandekager, kaffe og te.
                                                                                                       kr. 140,00

HUSK BORDBESTILLING PÅ 75 75 17 66

KÆMPE LEGELAND på Pejsegården torsdag, fredag, lørdag og søndag… Teatersalen er omdannet til
et kæmpe legeland med bl.a. GLADIATORBANE, DRAGEHOPPESLOT, SØRØVERSKIB.
GRATIS entré i forbindelse med påske-ta’-selv-bord og for gæster på påskeophold.

 Fremtidens RNA-medicin
Livestreaming fra Aarhus Universitet, offentlig foredrag i naturvidenskab

De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning der lige nu foregår som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.

Oplev foredraget via livestreaming på Pejsegården
tirsdag d. 18. april kl. 19-21

Gratis entre, ingen pladsreservation.

Du kan købe øl, vand og kaffe/the under foredraget.

Husk det er mulig at købe aftensmaden i vores restaurant Dillen inden foredraget.

KØRETØJER OG STEGT FLÆSK 2023

Kom og deltag i “Køretøjer og Stegt Flæsk” træffet på Hotel Pejsegården i Brædstrup! Adresse: Søndergade 112, 8740 Brædstrup

Dette event er for alle typer køretøjer, uanset oprindelsesland og alder. Oplev en aften i selskab med andre køretøjsentusiaster og del din passion for biler og motorcykler.

Du kan købe stegt flæsk i Bistro DILLEN, Husk bestille bord på tlf. 75 75 17 66.

Træffet finder sted hver tredje mandag i måneden i sommermånederne kl. 17-21. Den første gang er 2. påskedag d. 10. april 2023, og sidste gang d. 18. september. Husk også den ekstra træfdag 2. Pinsedag d. 29. maj 2023.

Altså:

  • d. 10. april
  • d. 17. april
  • d. 15. maj
  • d. 29. maj
  • d. 19. juni
  • d. 17. juli
  • d. 21. august
  • d. 18. september

Så tag din bil eller motorcykel med til Pejsen og tilbring en hyggelig aften med ligesindede entusiaster, god mad og god musik. Vi ser frem til at se dig!

MOD TIL holder foredrag med Rasmus Tantholdt - Fortællinger fra Verdens Brændpunkter

På Pejsegården onsdag d. 15. november, med spisning kl. 17.30 foredrag kl. 19.00.

Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder. Han var den eneste skandinaviske journalist der rapporterede fra Kiev i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Han har dækket krigene i Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår.

Hør ham fortælle om livet bag kameraet, om de etiske og moralske dilemmaer han tit står overfor, om de alvorlige historier, men også de mange pudsige episoder. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.

Foredraget med Rasmus er inspirerende og oplysende og altid brand aktuelt. Formidlet med stor hjertevarme, empati og med plads til humor, til trods for de barske emner, der bliver taget op.

Om Rasmus Tantholdt:
Rasmus blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003. Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine.

 Myrer
Livestreaming fra Aarhus Universitet, offentlig foredrag i naturvidenskab

Myrerne er på flere måder mere succesfulde end mennesket. De organiserer sig i store samfund som superorganismer og de opfandt landbruget længe før vi gjorde. Du vil også høre om hvordan vi kan udnytte myrerne til biologisk bekæmpelse af skadedyr.

Oplev foredraget via livestreaming på Pejsegården
tirsdag d. 25. april kl. 19-21

Gratis entre, ingen pladsreservation.

Du kan købe øl, vand og kaffe/the under foredraget.

Husk det er mulig at købe aftensmaden i vores restaurant Dillen inden foredraget.

HØJREB I DILLEN

Hver søndag fra kl. 18.00 - 20.00 serverer vi højrebsbuffet i Dillen.

Oksehøjreb med bagt kartoffel, salatbar, sauce babeque og fri isbar.

 

Voksne                                                          kr. 180,-

Børnemenu (op til 10 år)                           kr.   90,-

 

Ring og bestil bord på tlf. 75 75 17 66.

Pejseshow 2023

Golfophold

Golf Tour 2023

 

Vælg mellem 27 golfbaner og se vore golfpakker/udflugter, hvor der er mulighed for 1, 2, 3 eller 4 overnatninger.

 

 

 

Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig kontakt:

Jørgen Bundgaard
jb@pejsegaarden.dk
tlf. 61 26 43 53

Matchtur 2023

Se det spændende program til årets Matchtur.

3 dage for KUN kr. 1.945,-

Indeholder:

2 x greenfee
2 x bolde på driving range
4 x nærmest flaget
2 x sandwich "to go" + vand
2 x velkomstdrink
2 x overnatning i delt dobbeltværelse
2 x Pejsegårdens store morgenbuffet
2 x2 retters middag

Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig kontakt:

Jørgen Bundgaard
jb@pejsegaarden.dk
tlf. 61 26 43 53

Se hvad vore gæster skriver om vore golfophold

Cykelophold

Cykeloplevelser

Danmarks bedste cykeleventyr venter på jer! Kom tæt på den danske natur, de rolige og dybe skove og det bakkede landskab. Alt imens Hotel Pejsegården sørger for mad og energibarer.